Du er her: Forside
aalborg +
Din egen udsendelse
Din egen udsendelse
Nu har du mulighed for at få din helt egen udsendelse på tv. Sendetiden er gratis.
aalborg + er en tv-kanal, der kan ses i hele den nye Aalborg Kommune. Aalborg-Nørresundby Antenneforening stiller sendetiden til rådighed. Denne sendetid kan benyttes af alle kommunens borgere, organisationer og foreninger.
Har du noget på hjertet, så er det bare med at komme i gang. Kanalen er åben for alle. Eneste krav er, at programmet skal have relevans for dine medborgere, og så må det ikke have et kommercielt sigte.
Levende billeder er selvfølgelig det bedste. Men du må også gerne nøjes med dias. Måske har du allerede noget i skuffen - måske har du bare en god ide. Kom frit frem!
Indholdet på kanalen skal være relevant for den nye Aalborg Kommunes borgere eller større undergrupperinger her inden for. Undergrupperinger kunne f.eks. være studerende, de etniske mindretal eller pensionister.
Alle får samme muligheder for at blive hørt, så længe indholdet overholder reglerne for god presseskik, respekt for privatlivets fred og beskytter den enkelte boger mod ubeføjet krænkelse.
Udsendelserne vil blive vurderet af en ansvarshavende redaktør, og anstødelige og krænkende budskaber vil blive afvist.
Udsendelserne må ikke have kommerciel karakter, dvs. have reklame som hensigt.
Der vil hovedsageligt være informerende udsendelser, men der vil også være plads til debatterende og underholdende udsendelser. De debatterende udsendelser vil dog fortrinsvis være at finde under journalistisk kontrol i forbindelse med byrådsudsendelserne.
Hvis du ønsker at formidle via aalborg +, så er der forskellige muligheder, hvad enten det er levende billeder eller PowerPoint shows: