Du er her: Forside
aalborg +
Samarbejde
Samarbejde
Den lokale tv-kanal ejes af AN-TV, som har sendetilladelsen. Aalborg Kommune har en del af den uudnyttede sendeflade til rådighed. Her kan kommunen disponere over, hvad der sendes, så længe de programpolitiske retningslinjer er overholdt.
AN-TV står for den resterende programflade, hvor andre samarbejdspartnere kan byde ind med programmer.
aalborg + har allerede etableret samarbejde med en række indholdsudbydere i kommunen.
Aalborg Universitet - det nystartede studenterinitiativ, kaldet AAU TV producerer nyheds-, underholdnings- og kulturprogrammer, som er målrettet det omfattende studiemiljø i og omkring Aalborg. En større gruppe universitetsstuderende producerer også hvert år en række kortfilm, som eksamen for et kursus på kommunikationsuddannelsen. Nogle af disse film vil også være at finde på kanalen.
Aalborg Kommune - alle forvaltningsgrene i Aalborg Kommune og kommunen som helhed er oplagt som indholdsleverandør til kanalen. Eksempler på indhold kunne være serviceinformation fra Teknisk Forvaltning om placering af vejarbejde, eller en tv-udsendelse fra naturvejlederne om kommunens naturoplevelser.