Aalborg-Nørresundby Antenneforening

 

Ny sportskanal, CANAL8 Sport


Den 13. august går en ny, dansk sportskanal i luften hos AN-TV. CANAL8 Sport vil vise dansk og udenlandsk fodbold, såvel som tennis, motorsport, Ultimate Fighting og mere.


CANAL8 Sport er en del af C More Entertainment-familien, der i Danmark blandt andet også står bag underholdningskanalen CANAL9.

 

Stofa og C More har lavet en aftale, der giver os mulighed for at sende den nye kanal ukodet og gratis ud til alle medlemmer, der i dag kan modtage digitalt tv fra Stofa, frem til udgangen af 2012. Kanalen vil også være at finde på Stofas WebTv resten af året. Også på WebTv To Go hvor kanalen kan tages med og ses på en hvilken som helst bredbåndsforbindelse i Danmark.

 

CANAL8 Sport vil fokusere på sport, der hidtil har været en del af CANAL+ Sport. Det omfatter blandt andet ATP tennis, motorsport, Ultimate Fighting samt fodbold fra for eksempel Serie A, Superligaen, Europa League og den hollandske Æresdivision. CANAL8 Sport skal således være en sportskanal til de danskere, der gerne vil have endnu mere sport.


Tilbage til oversigt over meddelelser