Du er her: Forside Information Meddelelser Nye TV-pakker 2014

Nye TV-pakker 2014


Skal TV kanalerne nu indstilles igen?

Skal vi også i år til at indstille kanaler, når de nye TV pakker træder i kraft fra 9. januar 2014?

 

Svaret er både ja, og nej!

Nogle af TV kanalerne i indeværende års grundudbud er ikke med i grundudbuddet gældende for 2014, men nye kanaler er samtidig kommet til.

 

Der er bl.a. på den baggrund flyttet rundt på de kendte digitale kanalplaceringer, men TV kanalerne vil fortsat være tilgængelige og synlige. TV Kanalerne ligger blot på andre placeringer, end du måske er vant til.

 

Digital søgning

Det kan derfor være en god ide at foretage en digital søgning, hvis du ønsker at kanalerne skal ligge på en bestemt måde. Ellers kan du selvfølgelig også zappe efter kanalerne ved at bruge fjernbetjeningen.

 

Frit valg af kanaler

Det nye fritvalgs system, hvor du kan vælge kanaler enkeltvis (oven på grundpakken) bevirker, at du selv kan hente de kanaler tilbage, som du føler, der mangler. Prisliste og oversigt over tilvalg af enkelt kanaler findes her på hjemmesiden.

 

Information i ugeaviserne

Den 7. januar 2014 følger her på hjemmesiden (og via husstandsomdelt information i ugeaviserne) såvel kanalplacering og det nye indhold i pakkerne.

 

Gratis pakkeskift i januar måned

Vær opmærksom på, at det er gratis at skifte pakke i hele januar måned. På den måde får du tid til at overveje indholdet i de nye pakker og mulighed for at vælge en anden pakke, hvis du ønsker det.

 

De nye pakkepriser for 2014

De nye pakkepriser er som følger:

Pakke et: 149 kr./md., pakke to 299 kr./md., og pakke tre 499 kr./md.


Tilbage til oversigt over meddelelser