Samarbejde


Den lokale tv-kanal ejes af AN-TV, som har sendetilladelsen. AN-TV står for programfladen, hvor samarbejdspartnere kan byde ind med programmer. Der eksisterer allerede et samarbejde med en række indholdsudbydere, men vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere med til at fortælle spændende lokale historier til resten af Aalborg-området.

GVD TV 

En selvejende institution, som hovedsaglig drives af frivillige medarbejdere på foreningslignende vilkår. Stationen tilbyder borgerne mulighed for at producere og sende tv-programmer af fortrinsvis lokal observans.

 

Station 10 

UngAalborg’s helt egen tv produktion, der hver uge leverer to programmer af en halv times varighed. Programmerne er lavet af ungdomsskolens unge, for jævnaldrende i Aalborg Kommune.

 

SIFA’s TV Bingo 

Syv gange om ugen sender TV Aalborg det direkte interaktive underholdningsprogram, TV Bingo. Seerne har mulighed for at deltage aktivt i programmerne ved at spille med på bingoplader, ringe ind til studiet og vinde flotte præmier. Overskuddet fra bingospillene går til at støtte over 200 aalborgensiske idrætsforeninger i paraplyorganisationen, Samvirkende IdrætsForeninger – Aalborg.

 

Aalborg Kommune 

TV Aalborg sender direkte fra byrådssalen, når de folkevalgte politikere samles til byrådsmøde.
Mødet kan ses direkte om mandagen fra kl. 16:00, og genudsendes dagen efter, tirsdag fra kl. 10:00 og igen om torsdagen fra kl. 10:00.

 

AKTV 

En fælleskirkelig forening, hvis formål er at producere og udsende TV- programmer på et kristent grundlag i Nordjylland. AKTV leverer hver uge en hel times indhold til TV Aalborg, som sendes på nogle faste sendetider fredag, lørdag og søndag.

 

Dansk Pro Wrestling 

Hver weekend er der øretæver I luften på TV Aalborg, når Danmarks største wrestlingpromotion byder op til ”dans”. Fredag, lørdag og søndage fra kl. 23:00 kan du se showet der arbejder for at udbrede kendskabet til wrestling i Danmark og generelt levere en alternativ form for sportsunderholdning til folk i alle aldre.

 

Jægernes Magasin 

Online og uafhængigt jagtmagasin med fokus på jagt i Danmark. Daglig opdatering med jagtrelevante nyheder og mange muligheder for at dele egne jagterfaringer via billeder, historier eller debat. Magasinet producerer også jagtfilm - disse vises på TV Aalborg.

 

Mysnakes TV 

Et dansk non-profit program om interessen for reptiler. I programmerne tager de på besøg hos private opdrættere i hele Danmark, reptilmesser og dyrehandlere.

 

24 Nordjyske 

I programmerne ”24 i praktik” følger vi med værten Jimmy Støvring, når han tager på besøg spændende steder i Nordjylland eller steder der på anden måde har udspring i det nordjyske. Programmets mål er at give seerne mulighed for at komme med ”bag scenen” på steder hvor man ikke ellers har adgang. I det nye år besøger programmet bl.a Kragskovshede statsfængsel, Fårup Sommerland, Chr. Borg og mange andre steder.

 


 

Til dagligt administreres kanalen af dblux – event & tv production 

dblux står for at modtage, programsætte og afvikle alt indholdet på TV Aalborg. Så har du noget du gerne vil vise på TV Aalborg, så skriv til tvaalborg@dblux.dk