Fremhævede artikler fra AN-TV nummer 67 - 23. årgang 2018

// GUIDE

GODT AT VIDE - når du køber nyt TV

Strømmen af nye teknologier synes nærmest uendelig i disse år. Det er en stor udfordring for forbrugerne, når de skal købe et nyt tv. Hvilke kvaliteter får man med de forskellige teknologier, og hvor lang er deres levetid? Vi har bedt butikschef Kasper Cheng-Ottzen fra AN-TV Huset om hjælp
til disse spørgsmål, og han indrøm- mer gerne, at han også kan blive forpustet over de mange nye tekno- logier, der gør deres indtog på markedet.

- Selv for eksperter er det efterhånden en jungle, som det er svært at finde rundt i, siger han.

Men når det kommer til et fjern- syns levetid, er han til gengæld ret præcis.

- Man skal regne med, at et fjern- syns indmad vil være opdateret i cirka fem år. Derefter kan man stadig bruge sit fjernsyn, men det forudsætter, at det er tilsluttet en SmartTv-boks, for at det kan fungere optimalt.

I det følgende vil Kasper Cheng- Ottzen tage os med på en rundtur omkring de teknologier, som man skal være særligt opmærksom på.

Generelt
Med den teknologiske udvikling er det umuligt at fremtidssikre sig, når man køber nyt fjern- syn, men man kan godt tage livrem og seler på. Generelt vil jeg sige, at jo billigere et tv er, jo langsommere vil dets software også være. På samme måde skal man være opmærksom på, at billige 4K-skærme ikke nødvendigvis sikrer den forventede 4K-oplevelse.

I AN-TV Huset anbefaler vi medlemmerne at gå efter fjernsyn, der er ”Stofa Approved”, og som kommer fra en af de kendte producenter. Har man brug for et nyt fjernsyn, skal man købe et nyt fjernsyn. Det giver ingen mening at vente på den ultimative teknologi. Der vil hele tiden komme nye og bedre teknologier. Den udvikling stopper ikke.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere informationer, er du altid velkommen i AN-TV Huset.

HDR
Det er en god idé at sikre sig, at ens nye fjernsyn understøt- ter HDR, da det giver et flottere billede med flere farvenuancer, gode kontraster og en større dybdeskarphed. Årets VM i herrefodbold i Rusland blev for eksempel sendt i HDR. Alle kunne naturligvis se kampene, uanset om deres fjernsyn under- støttede HDR eller ej, men bil- lederne var langt flottere i HDR.

Når man køber nyt fjernsyn, bør man sikre sig, at det ikke blot understøtter HDR, men alle HDR- formater. Det er ikke voldsomt fordyrende, og det giver bedre tv- oplevelser på den lange bane. Det er lidt som en schweizerkniv – så har man alle de værktøjer, som man kan risikere at få brug for.

Smart TV
Når du køber nyt fjernsyn, bør du sikre dig, at det er et Smart TV. Det betyder, at du kan se tv via apps, som du downloader til dit fjernsyn. Det kan for eksempel være Netflix eller Viaplay. 

LED, OLED og MicroLED
De fleste fjernsyn er i dag LED, og den teknologi vil også være anvendelig i de kommende år. Men den bedste teknologi på tv- markedet i forhold til billedkvalitet, tykkelse og vægt er OLED. Det koster mere end LED, men med OLED får man et væsentligt tyndere fjernsyn – under tre milli- meter – og en flottere og dybere sort i billedet. OLED sælges ikke i alle størrelser, men primært i 55-77 tommer.

OLED-fjernsyn har en begrænset lysstyrke, og de er derfor
ikke optimale i meget oplyste rum med for eksempel store vinduer.

Her bør man i givet fald sørge for at have en god solafskærmning. Den næste generation af LED- fjernsyn er allerede på trapperne. De hedder MicroLED, og de for- ventes i produktion inden for de næste par år. MicroLED er unikt ved, at det ikke mister lysstyrke med alderen. Det gør både LED og OLED.

Det forventes, at MicroLED- fjernsyn kan produceres endnu tyndere end OLED. Hvor en OLED-skærm kommer til at kunne foldes sammen, er forventningen, at en MicroLED-skærm vil kunne krølles sammen.

HD, 4K/Ultra HD og 8K
I dag er fjernsyn under 40 tommer HD-fjern- syn. Stort set alle fjernsyn over 40 tommer er 4K/Ultra HD. Her skal man være opmærksom på, om fjernsynet kun er 4K, eller om det er 4K/Ultra HD. Det sidste er det bedste, da man ellers skal have en SmartTv-boks for at kunne vise Ultra HD på sit fjernsyn.

HD-fjernsyn kan stadig benyttes, men frem- tiden tilhører 4K/Ultra HD, der giver en mar- kant bedre billedkvalitet. I Danmark har det taget 10 år at få næsten alle tv-kanaler over i HD, og det vil tilsvarende tage en årrække at få kanalerne over i 4K/Ultra HD. På nuværende tidspunkt har AN-TV kun én tv-kanal, der sender i 4K/Ultra HD, så der er ingen grund til at være firstmover.

I dette efterår kommer de første 8K-fjernsyn i handlen med en fantastisk billedkvalitet i en langt højere opløsning, end vi tidligere har set. De nye 8K-fjernsyn er meget dyre, og de vil først komme til deres ret i forbindelse med De Olympiske Lege i Japan i 2020. Til den tid vil priserne være faldet, og man vil få den nyeste teknologi i sit fjern- syn. Så der er god grund til at slå koldt vand i blodet.

// AFSKED

TV Aalborg siger farvel

Den lokale tv-station indstiller sendingerne. Medieudviklingen er løbet fra TV Aalborgs format, lyder meldingen fra stationens bestyrelsesformand.

I knap 20 år har aalborgenserne haft mulighed for at tune ind på den lokale tv-station, hvor AN-TV har haft sendetilladelsen. Gennem årene har stationen haft forskellige navne. Først AN Lokal-TV, siden Aalborg+ og senest TV Aalborg. Men nu er det slut, og den afgørelse er velovervejet og bygger på et grundigt analysearbejde, fortæller Erling Schmidt, der er formand for foreningen TV Aalborgs bestyrelse.

- Vi har kunnet se, at TV Aalborgs seertal har været hastigt faldende i de senere år. Vi er endt i en situation, hvor det er relativt få, der ser stationens udsendelser. I samme periode er interessen for at få vist programmer på TV Aalborg svundet ind. Den situation har vi måttet forholde os til, og det har ført frem til beslutningen om at lukke.

Den 30. november slukker TV Aalborg for signalet, og Erling Schmidt lægger ikke skjul på, at det er med et vist vemod. Omvendt ser han også lukningen som en naturlig konsekvens af medieudviklingen.

- Stationen blev grundlagt i en tid, hvor den nød stor interesse blandt almindelige borgere. Mange havde fået videokameraer, og nogle gik så meget op i det, at de redigerede deres optagelser og gerne ville have dem vist på fjernsynet. Så etableringen af stationen betød en demokratisering og åbning af tv-mediet. Nu kunne borgerne ikke længere kun se fjernsyn. De kunne også selv producere det. I dag er det en selvfølge, men dengang var det noget helt nyt.

NYE MULIGHEDER
I de senere år er interessen for at få vist sine egne produktioner på TV Aalborg tyndet gevaldig ud. Der er stadig masser af lokale entusiaster, der producerer levende billeder, men de vælger at få dem vist på nettet, for eksempel på Facebook eller YouTube.

- Det er kun naturligt, at udviklingen er gået den vej. På nettet kan en bruger selv administrere offentliggørelsen af sit materiale, man kan bedre ramme den ønskede målgruppe, og så er man i øvrigt ikke afhængig af, at udsendelsen bliver vist på et bestemt tidspunkt, siger Erling Schmidt.

Han peger på en tilsvarende tendens blandt stationens mange samarbejdspartnere som for eksempel foreninger og offentlige instanser.

- Vi har kunnet se, at de i stigende grad har valgt at kommunikere via deres egne hjemmesider og Facebook. Resultatet er, at vi stort set har mistet alt det, der gjorde TV Aalborg unik. For eksempel transmitteres byrådsmøderne også på Aalborg Kommunes egen hjemmeside, og Aalborg Kristne TV streamer også deres programmer på nettet. I de sidste par år har vi kun haft vores egne valgudsendelser og vores transmissioner fra forårsmessen i Aalborg Kongres & Kultur Center, som seerne ikke har kunnet finde andre steder.

EN NATURLIG UDVIKLING
Erling Schmidt understreger, at der ikke ligger nogen form for kritik af hverken brugere eller samarbejdspartnere i hans analyse af TV Aalborgs situation.

- Stationen stammer fra en tid, hvor internettet ikke var slået igennem. I dag er mediebilledet et ganske andet, og tiden er løbet fra TV Aalborgs for- mat som en lokal flow-tv-kanal. Vores kilder er tørret ud, og det er ganske naturligt, for vores brugere og samarbejds- partnere skal jo agere i den medievirke- lighed, som de lever i, siger han.

TV Aalborgs bestyrelse har overvejet, om det var muligt at puste nyt liv i stationen, for eksempel ved at etablere en større egenproduktion af udsendelser.

- Men vi måtte konstatere, at det både økonomisk og arbejdsmæssigt ville være uoverskueligt for en forenings- drevet græsrodsstation som vores. Dertil kom, at vi ikke havde nogen garanti for, at det ville blive en succes. Så det er rettidig omhu, at vi nu træk- ker stikket, siger Erling Schmidt.

// DIN ANTENNEFORENING

TA’ TV-PAKKEN PÅ RYGGEN

AN-TV Huset byder velkommen til en ny sæson med kurser og informationsmøder, hvor antenne- foreningens medlemmer kan blive klogere på den ny teknologi, men hvor de også kan lære om de farer og risici, der følger med den.

AN-TV Huset har i de forløbne sæsoner oplevet en meget stor søgning til de såkaldte intro-efter- middage, hvor medlemmerne er blevet introduceret til teknologier som for eksempel wifi og WebTv.

- Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi skulle fortsætte med initiativet. Men i den nye sæson har vi valgt at tilrettelægge det på en lidt anden måde, fortæller butikskonsulent Claus Kold Sørensen.

Han henviser til, at AN-TV Huset udbyder både kurser og informationsmøder

- På informationsmøderne er det os, der underviser deltagerne, mens de på vores kurser selv får lov til at arbejde med den ny teknologi, men naturligvis med introduktion og hjælp fra os.

Den foreløbige sæsonplan ser således ud:

  • Tirsdag den 13. november kl. 14: Informationsmøde om WebTv, wifi og sikkerhed på nettet.
  • Tirsdag den 20. november kl. 14: Kursus i opsætning af mail på telefon og tablet (iPad).
  • Tirsdag den 4. december kl. 14: Informationsmøde om WebTv, wifi og sikkerhed på nettet.
  • Tirsdag den 11. december kl. 14: Kursus i opsætning af mail på telefon og tablet (iPad).
  • Tirsdag den 8. januar kl. 14: Informationsmøde om WebTv, wifi og sikkerhed på nettet.
  • Tirsdag den 22. januar kl. 14: Kursus i opsætning af mail på telefon og tablet (iPad).

Tilmelding sker ved henvendelse i AN-TV Huset. Der kan være op til 14 deltagere pr. gang, og pladserne fordeles efter princippet først-til-mølle. Det koster 0 kr. at deltage.

Læs hele magasinet her

Kontakt os