28. februar 2020

I hele marts og april står AN-TV Prøvekanalen i sportens tegn.

Her viser vi den danske tv-kanal Sport Live, der begyndte at sende i efteråret 2019. Kanalen viser masser af danske og internationale hestevæddeløb, og den dækker også en lang række af de sportsgrene, der normalt ikke har mediernes allerstørste bevågenhed. Det drejer sig blandt andet om kano & kajak, basketball, bordtennis, fodbold fra 2. division og futsal.

Kanalen har fokus på at sende live og bringer som minimum ti timers live-tv hver dag. Studieprogrammer med værter og eksperter indgår ligeledes i den daglige dækning.

Sport Live kan tilføjes lille, mellem og stor tv-pakke.

 

AN-TV Prøvekanalen indgår i alle antenneforeningens tre tv-pakker. På Prøvekanalen kan du få en smagsprøve på tv-kanaler, som udbydes af AN-TV, og som du måske ikke har i den tv-pakke, som du abonnerer på.

 

AN-TV Nyt

Fire gange om året udkommer medlemsbladet AN-TV Nyt, hvor du kan læse de seneste nyheder omkring AN-TV.